Europas fødevaresystem er fastlåst – ny forskning peger på veje til forandring

Europas fødevaresystem står over for et voksende pres fra klimaændringer, sundhedsproblemer og krav om bæredygtighed. Alligevel går omstillingen mod et grønnere og mere robust system langsomt, viser en ny forskningsartikel publiceret i Nature Food.

Forskerne bag studiet, heriblandt Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, peger på, at problemet ikke skyldes mangel på viden eller vilje, men derimod strukturer, der fastholder systemet i gamle mønstre. Disse mekanismer beskrives som “lock-ins” – selvforstærkende barrierer, der gør det svært at ændre måden, Europa producerer og forbruger mad på.

Ifølge forskerne er udfordringen særligt, at landbrug, sundhed, miljø og handel ofte reguleres hver for sig. Det skaber modstridende politiske mål og gør helhedsorienteret omstilling vanskelig. Samtidig spiller vaner, markedsstrukturer og økonomiske incitamenter en central rolle i at fastholde status quo.

Sophie Nicklaus fra INRAE forklarer, at der er bred enighed om behovet for forandring, men at de nuværende rammer gør udviklingen for langsom. Hun understreger, at det er spændingsfeltet mellem ambition og praksis, forskningen forsøger at belyse.

Forskerne identificerer fem hovedbarrierer, der spænder fra politisk fragmentering og forbrugsmønstre til manglende prissætning af miljøskader og stigende global ustabilitet. Samlet set gør de fødevaresystemet både ufleksibelt og sårbart.

Som svar foreslår forskerne fem principper, der blandt andet fokuserer på sund madadgang, bedre koordinering og mere ansvarlige beslutningsprocesser. Målet er at skabe en mere sammenhængende omstilling på tværs af Europa.

Faktaboks

• Studie publiceret i tidsskriftet Nature Food
• Koordineret af Aarhus Universitet, Wageningen University & Research og INRAE
• 34 forskere fra Danmark, Frankrig og Holland deltog
• Fem identificerede “lock-ins”:
  
  
  
  • Fragmenteret politik og manglende koordinering
  • Vanskelige kost- og adfærdsændringer
  • Markedsstrukturer og magtforhold
  • Manglende prissætning af miljøomkostninger
  • Kriser og global ustabilitet
  
  
• Fokus: Hele fødevarekæden fra jord til bord
• Omfatter landbrug, industri, transport, detailhandel, forbrug og politik
• Fem foreslåede principper for omstilling:
  
  
  
  • Sund, bæredygtig og overkommelig mad
  • Involvering af alle aktører
  • Transparente beslutningsprocesser
  • Udnyttelse af europæisk mangfoldighed
  • Fokus på fælles samfundsgoder
  
  
• Eksempler på løsninger inkluderer grøn trepart i Danmark
• Formål: at fremskynde grøn omstilling af EU’s fødevaresystem